Eksamensskræk

Har du nogensinde følt dig stresset, udkørt, bange for at alt går i sort og klappen går ned? Der er så mange ting, der skal ordnes inden eksamen, men hvor skal jeg starte, hvor skal jeg slutte. Hvordan skal jeg komme gennem opgaverne? Hvordan skal jeg nå det? Hvordan skal jeg huske alt det stof? Tankerne kører og kører.
Eller måske ved du med dig selv, at du har læst – studeret – gjort dit bedste – alt er i orden, men du er så nervøs for, hvordan det skal gå, at du fuldstændig blokerer mentalt, når du skal præstere.
Med hypnose kan du få ændret de underbevidste tankemønstre og opfattelser, som hindrer dig i at nå dit egentlige mål. Ofte er vi ofre for gamle følelser og forestillinger om, hvordan ting bør være. Via hypnosen kan dette ændres, og du kan blive fri til at foretage dine egne valg.