Tvangshandlinger & tvangstanker
Måske føler du dig låst fast i nogle tilsyneladende ubrydelige mønstre. Der er en egen indre lov, der hersker, og bryder du den, er du bange for de konsekvenser, der måske opstår. – Du har bestemte ritualer, som du føler, du SKAL udføre. Hvis ikke du gør det, føler du måske, det kan det være ekstremt farligt for dig selv og eventuelt også for de mennesker, du holder allermest af. Så derfor gør du tingene igen og igen og igen. Og tankerne om at du SKAL gøre det, forfølger dig ligeledes. Det kan være et fængsel at være i. Du er ufri, angst og utryg – skal hele tiden passe på.
Hypnose kan hjælpe dig. Sammen afdækker vi årsagen til dine tvangshandlinger /tvangstanker. Det kan være en bestemt situation, der har udløst problemet; det kan også være, du ikke umiddelbart kan finde nogen grund til at du har det, som du har det. Under alle omstændigheder går vi ind i underbevidstheden og ændrer din nuværende negative programmering til et bedre og mere livsdueligt og positivt program, hvor du kan føle dig fri og agere frit – uden angst, frygt, bekymring. Du skal regne med 2 – 3 behandlinger.